fredag den 22. januar 2010

tv-avisen

Nyhederne er altid en god kilde til underholdning. I går så jeg flere sjove indslag i de lokale nyheder. Først var der en mand der havde kørt en scooter ned. Manden og damen på scooteren var kommet lettere til skade, så han havde taget dem på hospitalet. Manden havde brækket fingeren, så han var gået med til at betale 3000 til ham. Godt nok havde han ikke set at han kørte scooteren ned, men da han ville bakke, lød der et brag.
Uheldet ville så at den samme mand, bliver ramt af den samme scooter ugen efter. Fingeren er igen brækket og det er naturligvis lige sket.
Manden på scooteren har så åbenbart brækket fingeren på en eller anden måde og har så brugt den til at kaste sig ind i biler nede i midtbyen. Jeg er før blevet advaret om at der var et par piger på cykel der lavede det samme nummer. Politiet bliver også mistænksomme, når den samme person, bliver kørt ned 5 gange om ugen.
Det er altså også en måde at tjene penge på i Kina.

Så var der et indslag om at staten ville forære alle handlende en gratis vægt. På grønt markeder og lign. steder, hvor ting sælges efter vægt, der bliver konsekvent snydt og svindlet. Vi har ofte set i tv, hvordan politiet har lavet kontrol af vægtene og de vejer ofte en hel del for meget. Sjovt nok aldrig for lidt.
Nu havde de så lavet en vægt som man ikke kunne pille ved, de viste en chip som styrede vægten. Det grinede jeg så lidt af, for er der noget de kan i Kina, så er det at kopiere. Hvis alle nu havde samme slags vægt, så ville det være nemt at lave en magen til og endnu lettere at sælge den til samtlige handlende på grønttorvet.

Ingen kommentarer: