fredag den 25. maj 2007

Igen ny rengørings kone

Vi har nu skiftet rengørings kone en hel del gange. Den første vi havde var mere interesseret i at lege med min søn og se fjernsyn og det blev gulvene ikke rene af. Så fandt vi et firma der udlejede personale og de garanterede for at de ikke stjal og at de havde gennemgået en uddannelse i rengøring. Først ville vi ikke have hende de ville sende, hun kom nemlig ikke fra Suzhou. Der havde vi lige snakket med nogen andre der havde brugt et bureau og de var rigtig glade i starten. Hun havde gjort rent over alt og arbejdet rigtig hårdt. En dag var de så taget på indkøb og efterladt hende alene i lejligheden. Dumt, for da de kom hjem var både rengørings kone og værdier for 120.000 pist væk. Hun havde afleveret et falskt ID kort til firmaet, så de anede hverken hvem hun var eller hvor hun kom fra. Firmaet dækkede naturligvis ikke noget, selv om det jo faktisk var idéen i at vælge et firma.
Nå, vi ville jo finde en, så vi blev enige om at prøve. Hun kom den første dag og brokkede sig over at der var alt for langt. Hun skulle betale 2,5 Kr i cykeltaxi og hun kunne ikke selv cykle. Da hun havde været der 4½ time, sagde hun at nu havde hun NÆSTEN arbejdet i 5 timer, jeg var lige ved at sige at jeg skam også NÆSTEN ville betale hende alle pengene. Hende så vi kun den ene dag.
Nu har vi fundet en rigtig god en, selv om vi faktisk har lånt hende af naboen. Min nabo er franskmand, men han er nu faktisk flink nok alligevel. De har haft hende her til at gøre rent i over 1 år, men hun er der ikke på fuld tid. Det ville vi jo heller ikke have, så nu deles vi. Her er der ikke for langt mellem arbejdspladserne, det er bare ind i næste opgang. Aldrig har vores hus været så rent, hun er bare effektiv. Der er kæmpe forskel på den nye og de andre vi har haft før.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvor er jeg glad for at du endelig har fået en rigtig blog man kan kommentere på. Har tit villet skrive en mail til dig (jeg er ikke for god til at huske og maile) - netop omkring dette jeres hushjælps problemer. Been there - done it - know it all - don't want to return. Vi har også haft en del hushjælpere og de var mest interesseret i at lave så lidt som muligt og til så høj en løn som muligt (og nogle lugtede ikke særligt godt). Det var som om det var en skrue uden ende og de forventede mere og mere. Og da vi endelig fandt en der gjorde et godt stykke arbejde, bijobbede hun så meget (passede 5 hjem) at hun til tider lige kom til at glemme os - vi brokkede os nok mindst og betalte mest - ud til højre med hende og det var det. Ikke mere af dem.
Nu er vi præviligerede - der hvor vi bor giver de housekeeping som en del af huslejen - så grundrengøringen bliver gjort og vi betaler så housekeeping damen lidt under bordet og hun gør så et næsten godt stykke arbejde. Resten gør vi selv.
Allerede da du for lang tid siden så glad fortalte at nu havde i fået en hushjælp sagde jeg til mig selv - han bliver klogere! Og desværre fik jeg jo ret. Jeg håber inderligt at jeres seneste skud på stammen er OK - det lover jo godt.
Man skal som du skriver passe på - de kommer helt tæt ind på os i vores hjem og ikke alle er ærlige - og hvad nu hvis der skete vores dejlige børn noget - det er slet ikke til at tænke på.

NNB: du har valgt blogger.com - som er en rigtig god blogside - blot sker det tit at den er spærret for os "kinesere" - hver gang de lige kommer til at skrue op for "the Great Firewall of China". Har været stabil den sidste måned - men man ved jo aldrig - det er blandt andet derfor jeg selv bruger smartlog.dk - den har kineserne ikke fået øjet på endnu.