torsdag den 30. december 2010

Nytaar.

Det har vaeret en travl jul i aar. Foerst tilbage til min lejlighed i Shanghai, saa 2 dage i Nanjing og besoege en god ven og holde jul. Tilbage til Suzhou og holde weekend med min dejlige Walther og mandag videre til Bangkok hvor jeg nu indretter hus.
Vi har lejet et hus med butik paa ialt 150 Kvm plus en fantastisk tag teresse. Der er jo meget der skal laves og endnu flere ting der skal koebes, man siger jo at julen koster mange penge og det holder stik i aar.
Men det er bare saa meget sjovere at arbejde for sig selv her i 30 graders varme, end at arbejde i Kina i 2 graders kulde. Jeg har laenge kaempet med en stoerre omgang forkoelelse, men den er nu pist forsvundet efter bare 2 dage i Thailand.
Champagnen er paa koel til i morgen, saa tilbage er der kun at oenske alle et rigtig godt nytaar.
Vi ses i 2011

onsdag den 22. december 2010

Jule nuttethed

Her i julen trænger alle vist til en smule nuttethed og det kan jeg give i overflod.
Det er så dejligt afstressende at se på sort-hvide dovne dyr der gnasker bambus og dovner total.
En frisk dag i verdens største panda park var alligevel en oplevelse, selv om det var koldt og jeg havde tømmermænd.


tirsdag den 21. december 2010

God jul

Selv om jeg kommer til at undvære flæskesteg og dansk julemad i år, bliver det nu en god jul alligevel.
Efter 10 uger i Chengdu er jeg meget klar til at komme væk herfra i et stykke tid, for her er der meget anderledes end det jeg er vant til. Jeg tror alle mine kolleger glæder sig til at få et pusterum, for her er samtidig blevet rigtig koldt og ækelt. Vejret kan ikke sammenlignes med Danmark, hvor der naturligvis er meget koldere. I morges var der 0 grader, men samtidig meget diset og fugtigt. Det er som om at kulden kommer snigende med fugten og trænger ind i kroppen, så selv knoglerne føles kolde. Her på kontoret er der naturligvis heller ikke varme, så nøjagtigt så koldt som udenfor.
Efter en dejlig juleferie kan jeg klare mig lidt igen, for allerede 29 Januar kommer kinesisk nytår og jeg har igen 2 ugers ferie. Jeg skal ligge ved stranden med en kold øl i Pattaya med min kæreste og det er faktisk ikke så skidt endda.
Med højt humør og trods alt en smule julestemning, siger jeg tak for det sidste år. Næste år behøver ikke byde på helt så mange oplevelser, for skilsmisse og 4 gange flytning er egentlig ikke noget jeg vil anbefale. Med lidt held flytter jeg dog endnu en gang, men til varmere himmelstrøg, det må tiden vise.

Alligevel er jeg vist garanteret rigeligt med oplevelser her i Kina, for intet går som planlagt. Alene i går måtte vi løbe rundt i hallen og lukke alle anlæg ned, inden strømmen forsvandt, for det gjorde den 4 gange på en dag.
Mine maskiner skal have online forbindelse til Tyskland, men på 3. uge er det endnu ikke lykkedes kunden at få opsat en router eller få tilsluttet noget. Lige nu gør vi det man ofte gør i Kina, nemlig venter.

torsdag den 2. december 2010

Sprog vanskeligheder

Man kommer ikke langt i Kina, uden at kunne en smule sprog og her tænker jeg ikke på engelsk. Min kæreste er på besøg fra Thailand og hun har af og til problemer med forståelsen i forhold til kineserne. Alligevel kommer hun overraskende langt ved at smile og forsøge sig med håndfagter. I mandags gik det dog alligevel galt, for kineserne mangler enhver form for logisk sans.
Min kæreste ville finde sig noget middagsmad og faldt over en restaurant der så rimelig ren ud. Hun forsøgte at pege på et skilt med billede på, for ved kassen var der kun kinesiske tegn. Ekspedienten vidste ikke hvad hun mente, så min kæreste viste med fingrene at hun ville have nummer 13. Nu forstod pigen ved kassen og tog imod bestillingen. Min kæreste er 152 Cm høj, det er vigtigt for historien. Efter lidt tid ankommer ikke ret nummer 13 til min kæreste, det gør derimod 3 portioner af nummer 10. Der var 2 tjenere til at slæbe alt maden hen til bordet og ingen undrede sig over at den lille pige kunne spise så meget mad.
Selv om vi har skiftet stam restaurant, så går det heller ikke altid glat på den nye. Der er en pige der ofte betjener os. Hun er utrolig sød og smilende og hun kan en 5-10 engelske ord. Vi er meget glade for hende og roser hende altid. Mange gange sender de alligevel en der bestemt må være praktikant, hen til vores bord. I dag sidder vi 7 mennesker ved et bord, vi bestiller alle en ret, altså ialt 6 retter. Alm. sund fornuft eller logik ville sige de fleste at der var noget galt, men ikke i Kina. Min meget sultne kollega, der oven i det har sukkersyge, kunne ikke i det øjeblik se det morsomme i det.
Vi forsøger at opdrage, men det hjælper aldrig. 7 mennesker, 1 spisekort. Vi skal altid bede om et par ekstra, til trods for at vi har spist der hver eneste dag i over 4 uger.