onsdag den 27. februar 2008

Ny stor opdagelse.

Som skoven der bliver væk i bare træer, har jeg måske opdaget noget enestående lige foran næsen på mig.
I dag var en dag med prøvelser, det er de fleste dage i Kina, men denne her kommer på skrift.
Vi skulle købe lidt ind til en lejlighed og tog derfor i "Gome", noget der vel svarer til El-giganten, electric city eller hvad det nu hedder i Danmark. Vi skulle købe en tørretumbler og en ovn, så det var jo stedet at henvende sig, når de samtidig har næsten alt elektrisk man kan tænke sig. Tumbleren blev udvalgt og videre gik det til afdelingen for køkkentilbehør. En ovn fik vi også fundet, ikke stort udvalg de har, men alligevel fandt vi en fornuftig model. Så ville vi gerne have tingene leveret og der startede problemerne så. Tumbleren kunne de sagtens levere, men ikke ovnen. Ovnen var jo i afdelingen hvor de også havde håndmixere, stavblendere, el-kedler og andet småt og de blev ikke bragt ud. Jeg pointerede at de jo alligevel skulle køre ud til lejligheden med tørretumbleren, men det var jo en anden afdeling. Det er stadig samme butik, samme kæde, samme lager, men min ovn måtte jeg altså slæbe hjem. Så er det jo heldigt at butikken ligger på gågaden, uden mulighed for at parkere inden for bare rimelig radius, når man altså skal slæbe en ovn hen til bilen.

Inden denne oplevelse havde jeg en anden oplevelse til lige at starte dagen godt op med. Jeg skulle snakke med et firma, men deres e-mail kom hele tiden tilbage. Jeg fik så min kone til at ringe til dem og samtalen forløb sådan her:
Goddag, jeg er interesseret i at købe noget hos jer, kan jeg snakke med en fra salgsafdelingen?
Ja det kan du da, hvem vil du snakke med?
Jeg kender ikke nogen i jeres firma, har bare fundet jer på Internettet, bare en fra salg.
Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med, hvis du ikke ved hvem du skal snakke med, så kan jeg jo ikke stille dig om.
Kan du ikke bare lade mig snakke med en i salgs afdelingen??
Jo, hvem vil du snakke med?
Ok, kan jeg så ikke bare få et nummer til en der kan hjælpe mig videre?
Nej det kan bestemt ikke lade sig gøre. Det er meget alvorligt, vi kan jo ikke bare udlevere telefonnummeret på folk, til alle der ringer.
Kan du så få en eller anden fra salgsafdelingen til at ringe til mig?
Ja det kan jeg godt.
Tak, farvel.

Det er vel ikke nødvendigt at sige, at de naturligvis ikke ringede tilbage.
Nu til min opdagelse. Forskerne har i mange år gået og grublet over sammenhængen mellem mennesker og aber, det såkaldte "missing link", jeg tror at jeg kom noget tættere på løsningen i dag.

tirsdag den 19. februar 2008

De kan noget


Selv om man ser folk med en oksekærre ude på landet og bliktage der gør det ud for en fabrik, så er der også ting i Kina der kan forbavse mig. I dag var jeg på en lille tur ved søen med min søn, det har været rigtig dejligt vejr og det er faktisk varmt når solen er fremme. Det er det gode ved Suzhou, foråret er meget kort og snart er det faktisk sommer.
De har haft flere modeller, men den sidste båd de har fået må jeg alligevel tage hatten af for. Jeg har tit kørt rundt om søen, det er en lille sø inde ved byen, så det er ikke så lang en tur. Derfor undrer jeg mig over hvordan pokker de har fået proppet sådan en skude ned i søen, for på mine ture er jeg ikke kørt forbi et skibsværft.
Vi har altså noget der minder om Skanderborg sø med en færge der er ca. ½ størrelse af Molsliniens katamaraner. Jeg kan på ingen mulig måde forestille mig et skib af den størrelse på en lastbil, slet ikke med alle de broer vi har i byen.
Men døm selv, for jeg har ikke fundet en forklaring endnu.

Nøgen stjerne

En sag optager kineserne en del for tiden. En meget kendt sanger havde lidt problemer med computeren, så han sendte den til reparation. En dårlig idé når man bor i Kina og samtidig har nøgenbilleder af rigtig mange kendte sangerinder liggende på harddisken. Ud over at være en kendt sanger, er han også lidt af en kvindebedårer og det har han så fotograferet lidt af.
Manden på værkstedet fandt billederne og skyndte sig naturligvis at sælge dem så de nu ligger på nettet. Før har man aldrig set de kendte sangerinder eller stjerner uden tøj på i Kina, men det kan man så nu. En af pigerne var endda gift med en skuespiller, desværre også på det tidspunkt billederne blev taget. De er nu ikke længere gift.
Så nu har Kina deres helt egen lille sexskandale, billederne er noget af det mest sete på nettet.
Jeg grinte en smule af at det jo nok ikke var ulovligt. Min kone mente bestemt at der måtte være en lov imod det, da billederne jo var blevet stjålet. Jeg pointerede så at de jo lå på harddisken og at de bare var blevet kopieret, det har kineserne jo ikke noget imod, bare det ikke går ud over dem selv.

mandag den 11. februar 2008

Pind

Der er flere ting i Kina som nok ville være anderledes hvis det skulle opfindes nu. Én af de ting er spisepinde. Det er jo smart nok at man kan lave dem af et stykke bambus, lidt sværere er det så at bruge dem. Jeg havde selv problemer nok da jeg kom her til, jeg tror der gik 3 måneder, inden jeg kunne spise et måltid, uden at have krampe i fingrene bagefter.
Langt værre er det for min søn. Han er nu 1½ år og det går faktisk fint med en ske. Når det går galt, så er det ikke motorikken der fejler, men mere at han finder ud af at det kunne være sjovt med yoghurt i håret eller at bruge skeen som trommestik. Med pinde er opgaven altså umulig for sådan en lille purk, det kræver helt anderledes koordination i fingrene.

De kinesiske tegn er heller ikke på min top 10 over smarte opfindelser. Nu kan det endda gå med computere, men tænk på hvordan det var at lave en bog i gamle dage. Vi havde sættekasser med 29 forskellige bogstaver, kineserne havde sættekasser med 29.000 forskellige tegn. Og så forskellig størrelse til overskrifter, fed o.s.v. Der kommer endda stadig konflikter, for tegnene er jo blevet simplificeret og mange er forsvundet. Lidt godt gjorde Mao trods alt. Men når folk så vil opkalde deres barn efter oldefar, så opstår problemet. Hans navn var måske skrevet med et tegn der ikke længere eksisterer og slet ikke i computeren. Så må ungen hedde noget andet.

onsdag den 6. februar 2008

Godt nytår

Så er det blevet kinesisk nytår og det kan man godt mærke. I den sidste uge har det været næsten umuligt at komme i nærheden af et supermarked, alene køen af biler har afskrækket mig så rigeligt. En dag fik jeg alligevel klemt mig ind et sted med bilen og blev mødt af et sandt inferno af små fortravlede skubbende mennesker. Det er sjovt at se ud over supermarkedet, nu rager jeg så lidt op med mine 192, så jeg ser et hav af sorte hårtoppe der fylder alle gange.
Der er den største højtid for kineserne og for mange, den eneste mulighed for at se familien. Mange rejser rask væk 1500 Km. for at arbejde, så ser man måske kun kone og barn de 2 uger om året. Det giver lidt pres på de offentlige transportmidler, glem alt om DSB ved juletid, her er der altså mange mennesker der skal med toget. I år har det været helt galt, fordi vi har haft massivt snevejr og lukkede veje. Længere syd på har de aldrig sne, så intet er gearet til at der pludselig kommer sne. Luftledninger til togene er knækket under sneens vægt, i en provins var der 800.000 mennesker der ikke kunne komme af sted. Veje har været lukket, enten p.g.a. sne, eller også frost. De har ikke udstyr til at sprede salt, så vejene har været spejlglatte.
Nu er vi færdig med forberedelserne og venter på at det bliver aften. Jeg har et 1/4 lam i ovnen og vi har lavet forskellig slags mad til det helt store gilde. Naboen har også været i gang, de fik lige fyret 2 raketbatterier af med tilhørende kanonslag. Jeg ved ikke hvorfor de skal fyre så meget af om dagen, måske kan de ikke vente. Jeg kunne se at det sikkert ville være et rigtig flot fyrværkeri, hvis det altså havde været mørkt.
Vi er sikret kanonslag resten af dagen, aftenen og natten. Hvorfor vi kalder de små knaldperler i Danmark for kinesere, har jeg ingen anelse om. Det vi har her kan med lethed blæse taget af et mindre parcelhus og er bestemt ikke små knald. Jeg ved ikke hvor mange der får sprunget sig selv i luften til nytår, men med de mængder krudt de får brændt af i dag, så må der nødvendigvis ryge et par stykker i svinget.

lørdag den 2. februar 2008

Flokdyr

I morges startede jeg ud med at køre på tanken efter benzin. Der var ret travlt, så der holdt nok en 5-6 biler i kø ved hver stander. Der er betjening på og man tanker typisk bare for 100 eller 200, så de ikke skal bruge tid på byttepenge. Ærgerligt at holde i kø, men så lang tid ville det nu heller ikke tage. Det er der naturligvis nogle der ikke kan vente på, så der kom en bil og lurede lidt ved siden. Da den anden række skulle køre frem, var han lige hurtig. Ind foran ham der holdt som nummer 2 i køen, foran de andre 3-4 biler der holdt og ventede. Det var ikke foran mig, for så tror jeg egentlig at jag havde sagt noget til ham, men ingen af de andre gjorde noget. Jeg kan stadig blive gal når de kaster bilen ind foran mig, så man bliver tvunget til en hård opbremsning, bare så de kan komme en bil længere frem i køen. Min kone var nu heller ikke begejstret over manøvren.
Så tog vi i supermarkedet, der var alt et stort kaos. Da vi kom var der ikke flere indkøbsvogne, men de var på vej med en lang række. Når de kører med 25 indkøbsvogne, har de et bælte spændt i den forreste, så de ikke løber fra dem. Inden de stakkels service folk havde fået afmonteret bæltet, kastede folk sig over indkøbsvognene som frådende ulve. Man skubbede og hev i vognene for at komme først. Gamle damer blev ikke levnet en chance, de er jo nemme at skubbe væk. Det var helt grotesk at opleve hvordan ALLE opførte sig som en svineflok der fik kastet foder ind til sig. Det værsta var at der var en ny sending vogne på vej og 40 sekunder senere, kunne vi stille og roligt tage en vogn fra næste sending.
Der var det så min kone sagde "Nogen gange skammer jeg mig over at være kineser"