lørdag den 30. juni 2007

Kopi af fisk

I Kina er der kopier af Rolex ure, Nike tøj og sko, North Face jakker og endda biler, men spørgsmålet er, kan man kopiere en fisk?
Det kan man godt, i Kina kopierer de nemlig alt. Et firma i Shanghai har indtil nu importeret norsk laks, men det er slut nu. Der er så mange kopier på markedet, at forbrugerne ikke kan se forskel på ægte norsk laks og masse opdrættet kinesisk med farvestoffer og tungmetaller som gratis bonus. Firmaet har simpelt hen opgivet at importere laks fra Norge.

søndag den 24. juni 2007

Hjælpsomhed

Når man ellers er sammen med kineserne privat, så oplever jeg en helt anden hjælpsomhed og venlighed. Naturligvis er de nysgerrige, jeg er jo virkelig anderledes for dem.
En dame kommer i vores butik, meget flink og sød er hun. Hun er kirurg på hospitalet og vi får hendes nummer hvis vi har nogen problemer. Hun kommer dagen efter og køber mere tøj. Samtidig kommer en af vores veninder, hun køber lidt tøj og snakker lidt med os. Da hun skal af sted er det middag og hun kan ikke finde en taxi. Kirugen tilbyder så straks at køre hende hjem, da det er en af vores venner. Jeg var måløs, men hun havde ikke travlt resten af dagen, så hun ville da gerne lige bruge en halv time på at køre til den anden ende af byen med en hun aldrig havde mødt før. Det er den slags man nok ikke oplever så tit i Danmark.
I trafikken bliver der dog ikke uddelt tjenester, der gælder det stadig om at komme først.

oplevelser

Jeg skulle da have startet en butik lang tid før, det er jo garanti for endnu flere oplevelser. Rigtig mange af kunderne er bare så søde og venlige, vi har fået over 40 telefonnumre som vi skal ringe til, når vi finder et nyt lokale. En gang imellem sniger der sig så en mærkelig person ind i butikken, det kan vi leve med når der er langt flest positive oplevelser.
En dame var i butikken kl 9, hun spurgte om prisen på stort set alt tøj og alligevel ville hun ikke give mere end 2 Kr for noget af det. Hun gik kl 12, ja 3 timer brugte hun på at lede alt tøjet igennem og fik til sidst købt 2 bluser. Min kone var lettet over endelig at slippe af med hende.
Så let skulle det nu ikke være, om eftermiddagen kom hun igen. Nu ville hun have penge tilbage for det tøj hun havde købt. Vi giver ikke penge tilbage, men hun kunne da bytte det til noget andet. Vi spurgte om der var noget galt, det var der, hun syntes at blusen var grim. Hun havde selv købt den, men ok. Da vi fik den ud af posen, så kunne vi se at hun havde klippet det ene ærme af og der var et stort hul. Hun forklarede at hun ville forsøge at lave lidt om på blusen, men da hun var nået dertil, havde hun givet op. De andre kunder var også i chok, de sagde at hun da ikke kunne bytte det når hun selv havde klippet tøjet i stykker. Det mente hun bestemt og hun ville have noget andet og kun betale 2 kroner for det.
Alligevel blev hun i butikken og da andre prøvede noget tøj, så fortalte hun højlydt at det så meget grimt ud til dem. Så sluttede tålmodigheden, jeg tror min kone var tæt på at give hende en på hovedet, så til sidst forsvandt hun da også.
Jeg kan godt grine af det nu, heldigvis er der langt imellem den slags.

lørdag den 23. juni 2007

kunder

Der er garanti for oplevelser når man har en butik i Kina, nogen gange nok lidt anderledes end i DK.
En dame kom ind i butikken og ville have pengene tilbage for en bluse hun havde købt. Vi giver ikke penge tilbage, men sagde at hun kunne bytte den til en anden. Vi spurgte om der var noget galt med den, men hun kunne bare ikke lide den.
Da vi fik blusen ud af posen, så så vi at der manglede et ærme og der var klippet et stort hul. Hun forklarede at hun ikke syntes den var så pæn og derfor ville lave den lidt om. Da hun havde klippet det ene ærme af, så havde hun opgivet projektet. Nu mente hun så at hun kunne bytte den her pudseklud som hun selv havde klippet i stykker. Jeg er sikker på at også Kina har en hjemmeside i stil med haderkunder.dk.

Til gengæld er kineserne nemme at sælge til. Vi havde en bluse som bestemt ikke solgte ret godt, ingen ville købe den, selv om den var billig. Så lavede min kone en større iscenesættelse og skuespillet kunne begynde.
Min svoger gik hen til en ældre dame og foreslog blusen. Hun vidste ikke lige om det var noget for hende, men min svoger sagde at den kostede 20. Så kom min kone farende og sagde at 20 var alt for billigt, det måtte han ikke sælge den til. Det kunne damen lidt at høre, nu var hun pludselig interesseret og ville købe blusen for 20. Flere andre havde hørt det og nu ville de også have en, for de havde jo hørt ham sige at den kostede 20. 5 stk fik vi solgt på ingen tid, før da vi tog 15 for blusen, var der ingen der ville have den. Det grinede vi en del af i går.

onsdag den 20. juni 2007

De dejlige mennesker

Jeg har skrevet mange ting om de frustrationer der er ved at leve her, det skal ikke betyde at de gode ting skal glemmes.
I vores tøjbutik har vi bestemt oplevelser, alene det har været investeringen værd, at det så ser ud som om at vi ender med et ret pænt plus er kun en ekstra bonus.
Der er naturligvis dem der vil tinge om prisen til det absurde, sidst var det faktisk en udlænding. En amerikaner kom ind i butikken og fandt 6-7 stykker tøj. Meget overlegent gik han hen til min kone og sagde "Hør nu efter, for jeg siger det kun én gang, jeg vil give 3 kroner for det her tøj" Det kostede 20-25 pr styk, så det ville hun slet ikke. Han endte med at gå uden noget af tøjet. Vi hængte så tøjet på plads, men ½ time senere kom han igen og var nu villig til at betale helt op til 5 pr. styk. Jeg kunne godt se på min kone, at med den attitude, så hang rabatterne ikke løst på hende. Han endte med at betale fuld pris for alt. Han havde været i de andre butikker og de havde åbenbart været noget dyrere, for han købte kun noget hos os.

Der kommer en gammel dame i butikken, hun er der faktisk mindst 3 gange om dagen. Hun plejer at finde et eller andet stykke tøj til barn eller barnebarn, men ellers kommer hun for at snakke. Hver dag siden vi er startet, er hun kommet med mad til os. I går fik vi hver en friskkogt majskolbe, i dag stod menuen på boller med indbagt kød. Vi plejer at give hende lidt rabat, hun er en god kunde og anbefaler os til alle hun kender. Alligevel vil hun hver gang betale fuld pris og nægter at få noget som helst for det mad hun har lavet til os.
Gæstfriheden som man nogen gange oplever hos kineserne, opvejer så rigeligt de oplevelser man ellers har med snyd og bedrag. Man kan opleve en hjælpsomhed og venlighed som ligger så langt fra vores væremåde i Danmark, på det punkt kunne vi lære meget.

En anden ældre dame kom og købte en del tøj. Hun var meget hård i forhandlingerne og min kone var ikke særlig glad for hende, for hun pressede prisen meget ned og blev ved med at forhandle. Da de endelig var blevet enige om en pris, var min kone så forvirret, at hun helt glemte at få penge af hende. 10 minutter efter kom hun tilbage og sagde at hun havde glemt at betale. Der vandt hun virkelig min respekt, uanset at hun havde presset prisen til det urimelige, så var hun stadig ærlig.

mandag den 18. juni 2007

Selvstændig

Der er sket rigtig meget på den sidste uge. Pludselig havde min kone fundet en butik der ville lukke og 3 timer efter havde vi overtaget den. Nu har vi en tøjbutik og et lager på 40.000 stykker tøj. De første par dage gik mest med at rydde lidt op i tøjet og få bare en smule overblik over hvad der var. Nu er handelen til gengæld rigtig kommet i gang, rygter går meget hurtigt her i byen. Kineserne flår nærmest tøjet ned af hylderne, vi sælger mellem 2-300 stykker tøj hver dag. Til gengæld er det hårdt at være butiksejer. Vi åbner omkring kl 8 og lukker først kl 21. Det er dog kun i starten, vi skal flytte til nye lokaler i næste måned. Vi har kun butikken indtil månedens udgang, så vi skal have fundet et egnet sted.
Man oplever også lidt af hvert i butikken. Jeg var lidt spændt på hvordan de ville se på mig, en udlænding der har en butik. Langt de fleste har nu taget det meget pænt, dog overhørte min kone en samtale uden for butikken. 2 damer snakkede om at det var så billigt, men en 3. ville ikke derind, for hun var overbevist om at det var meget dyrt når det var en udlænding der stod der.
Man bliver også hurtigt træt af gamle damer. Den slags der i Danmark har blåt hår og nederdele syet af køkkengardiner, kan godt være en prøvelse. De vil tinge om prisen i flere timer og er ved at drive en til vanvid. En dame fortalte at den gamle ejer altid solgte nogen bukser til 3 kroner for 5 par. Selv i Kina er det en meget urealistisk pris og hvem har desuden brug for 5 ens par bukser.

Køre bil

I kina må man ikke køre bil uden kørekort. Umiddelbart virker det jo fornuftigt, men når kinesisk logik bliver blandet sammen med det, så går det også galt her. For det betyder jo at man ikke kan køre i trafikken inden man får kortet. Altså først når man har fået sit kørekort, så kommer man for første gang ud i trafikken. Det er ellers meget hårdt at tage kørekort, der er rigtig mange prøver og man skal svare rigtigt på 95 ud af 100 spørgsmål.
Kineserne er glade for at terpe, man skal helst læse rigtig meget. Jeg havde en diskution med en kineser om kørekort fænomenet. Jeg mente heller ikke det ville hjælpe at læse 100 bøger om svømning, første gang man sprang i det dybe bassin, så druknede man, uanset hvor mange teoriprøver man har bestået.
Nu har jeg endnu en forklaring på hvorfor de kører som gale, de har jo aldrig prøvet det før og lærer så bare af de andre.

fredag den 8. juni 2007

Der er slagsmål

Det bliver rigtig sjovt i aften, jeg tror der rigtig kommer gang i vores have. I området hvor vi bor, sørger firmaet der har bygget det for vedligeholdelse. Det gør de naturligvis ikke særlig godt, for det koster jo penge. Det er der flere der er trætte af. Vores dør til opgangen har været i stykker i over 6 måneder, men den bliver ikke lavet, de er ret ligeglade. Det gør mig ikke så meget, for det er låsen der ikke virker, så den ikke kan låses. Værre ser det ud hos min nabo, for der virker døren fint. Det gør deres dørtelefon til gengæld ikke, så vil folk besøge dem, så skal de først ringe til dem og sige at nu er de neden for døren, der efter skal de tage elevatoren ned for selv at lukke døren op.
Når jeg besøger dem, så sørger jeg for at ringe i forvejen, så mødes vi neden for opgangen. Men surt er det da at man skal ned fra 8. sal.
Ikke nok med det, men nu har de lejet en bygning ud til et byggefirma. Der måtte ellers kun være små forretninger inde i området, men et byggefirma har lejet noget af en bygning og det er folk bestemt ikke begejstrede for. Der er mange der har små børn, så vi er ikke glade for at der skal køre store lastbiler rundt her inde og larmen bliver jo nok heller ikke mindre.
De sidste 2 dage har der været "møder" foran bygningen og det er ikke gået helt stille af sig. Nogen satte en lås på bygningen, så håndværkerne ikke kunne komme ind og så begyndte de at slås. I aften kommer fjernsynet og dækker begivenhederne med de utilfredse beboere.
Jeg griner nu lidt af det, men kineserne kan virkelig blive ophidsede over den slags ting. For mig er det heller ikke nogen overraskelse, kinesiske firmaer kan man under ingen omstændigheder stole på. De vil gøre alt hvis de blot øjner den mindste profit. Desværre rækker deres øjne ikke særligt langt, for alle dem der bor her er blevet enige om ikke længere at betale til fællesudgifter. Der er omkring 1000 lejligheder, så det bliver jo faktisk til penge. Til sammenligning får de omkring 3000 om måneden i leje fra byggefirmaet, så de har egentlig valgt den dyre løsning.
Der er vagter her, men de laver nu ikke ret meget. Selv om folk tømmer deres gulv-vaskevand ud i guldfiskedammen, så siger de ikke noget. Vi har endda findet lort på legepladsen, altså i legetårnene og rutchebanen. Det er børnene der skider over alt og forældrene er totalt ligeglade, når de kommer igen er der jo nok andre der har ryddet op efter dem.

tirsdag den 5. juni 2007

Kør pænt

Nu har myndighederne fundet ud af hvad der skal til for at få folk til at køre pænt. De har fundet ud af, at når alle kører som vanvittige, så BLIVER alle nødt til at køre som vanvittige. Venter man pænt på at komme ud på en vej og håber på at en flink billist giver en smule plads, så holder man der stadig i morgen.
Derfor vil de nu belønne dem der kører pænt. Idéen kunne være god nok, men vi har jo i forvejen færdsels regler, der er bare ingen der følger dem. Politiet gør absolut intet over for dem der overhaler inden om, kører over for rent rødt, springer foran i køen ved at skyde genvej i en svingbane, moser sig ind og fortsætter med uændret fart med hornet i bund, så fodgængere må springe for livet. Det kræver nemlig at politiet skulle arbejde og det gør de meget nødigt.
Hvordan de kan tro at det vil hjælpe, det begriber jeg ikke. I forvejen kan betjentene ikke trækkes væk fra deres te krus for at give en bøde, skulle de så pludselig lave noget for at uddele penge? I think not.
Men det passer nu meget godt ind i min forestilling om kinesisk logik, virker det på papiret, så er det en god idé, som vi ikke behøver at tænke videre over i praksis.

Hvor er hjernen

Jeg er stadig overbevist om at et ultimativt krav til offentlige ansatte i Kina, det er at de fuldstændig er frataget evnen til at tænke.
I dag havde vi en hyggedag, hvor vi tog på café til brunch, tøjshopping, frisør og sightseeing. Vi ville med en ny bus der kører rundt om søen, en dobbeltdækker med åben top. Det mente vi var en rigtig god idé og det kostede kun 2 RMB (1,5Kr). Vi fandt stoppestedet og der var endda kort over ruten. Bussen kørte hele vejen rundt om søen og stoppede forskellige steder, det var jo helt perfekt.
Som altid når noget lyder rigtig godt i Kina, så er der noget galt. Vi kørte stille og roligt rundt og nød udsigten fra overetagen, dejligt vejr og skønt at se hele området med nye huse i SIP. På et tidspunkt stopper bussen, vi er da på den modsatte side af søen. Chaufføren kommer op og siger at vi bliver nødt til at stå af, for han har fyraften nu og skal i garage for at skrive under på sin timeseddel. "Hvordan skal vi så komme tilbage til bilen" spurgte vi ham, men det kunne han jo ikke svare på. Det var bare midt på ruten, faktisk midt i industrikvarteret hvor der kun var byggepladser. Den ellers billige tur rundt om søen, endte med at koste en taxa tur yderligere, samtidig med at jeg bandede deres planlægning langt væk.
Vi var med bussen omkring kl 15.00 og den kører indtil omkring kl 20.00, så vi var langt fra kommet med den sidste. Jeg kan lige se nogle uskyldige turister blive sat af midt i byggepladser uden at ane hvor de befinder sig i forhold til byen.

mandag den 4. juni 2007

Lys i mørket

Jeg vågnede tidligt i går, for en gangs skyld ikke p.g.a. min søn, men simpelthen af varme. Strømmen gik kl 05.30 og kl 06.00 var jeg ved at have varmen. Super på en søndag. Nu var der så ikke så meget man kunne lave, man er alligevel lidt afhængig af strøm. Ingen bad, vandet var koldt, ingen tv, computer. Min nabo skulle komme til aftensmad og jeg havde planlagt den helt store bagedag og forskellige retter i ovnen, det blev hurtigt lavet om til frikadeller.
Heldigvis har vi gaskomfur, så jeg kunne lave varmt vand til kaffe. Strømmen skulle komme kl 17.00 sagde de i administrationen, da vi spurgte til det kl 18, så sagde de at senest kl 19 ville vi have strøm igen.
Der bliver faktisk mørkt allerede ved 18.30 tiden, så jeg blev reddet af at IKEA på et tidspunkt havde tilbud på en økonomipakke med fyrfadslys. Det var en rigtig hyggelig middag, selv om vi ikke kunne se så meget af hvad vi spiste, omkring kl 21 fik vi strøm igen.

lørdag den 2. juni 2007

Flakser

I min verden er natsværmere og den slags blafrende kræ, egentlig meget harmløse og fredelige. Det gælder ikke længere når de har størrelse som gråspurve. Sådan en tingest kom ind i lejligheden i går aftes og den var meget tiltrukket af lys, hvilket betød at den kredsede omkring min lysekrone i stuen. Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre, for samtidig fik den faktisk støvet lysekronen af. Jeg har købt en ekstra lang stige, men endnu ikke fået taget mig sammen til at gå der op og gøre rent. Jeg kunne virkelig se hvordan støvet blev blæst af, med et vingefang som en albatros (næsten) var der virkelig drøn på. Til sidst slukkede jeg lyset og åbnede vinduet, det hjalp heldigvis.
Jeg er ikke bange for edderkopper eller andet kryb, men der er altså lidt andre dyr i Kina som vi ikke helt er vant til. Jeg har set biller, sådan nogen med blank sort skjold, men i forhold til en dansk model, har den været på steroider. Hold op de er ikke søde når de bliver så store.
Engang snakkede vi om at det var farligt at gå oppe i bjergene hvor min kones tante bor, ikke fordi man kunne fare vild, men fordi der er vilde tigre.