søndag den 25. juni 2006

Så holder jeg varmen

Jeg har lige fået en ekstra aircondition sat op ved mit skrivebord, så nu kan jeg faktisk holde ud at sidde her. Sidste uge var her 41 grader midt på dagen, så man kan faktisk godt svede en smule. Det var dog ikke uden problemer at købe en aircondition, for naturligvis ville de snyde og bedrage. Nu er min kone også snart ved at være træt af kinesere. Da vi købte den var prisen Incl. montering. Vi spurgte om alt var med, så vi ikke lige pludselig også skulle betale for et stik eller slanger, men det forsikrede de os at det var. Da håndværkerne så var færdige med at sætte den op, så ville de have penge. De skulle jo have penge for at komme. Jamen hov, det var med i prisen!! Ja, men vi skulle betale for transporten, de havde taget bussen. Det var da godt at de ikke fløj, det var jo ikke ret mange penge, men når vi nu havde spurgt om ALT var med. Det vigtigste er at mit kontor nu er under 35 grader, det nyder jeg.
Igen et trafik uheld i dag, man bliver snart vant til dem. En bil kørte direkte ud foran en bus, så den mistede fronten. Bussen kørte nu ikke ret stærkt, det betyder jo så også at bussen har været meget tæt på da bilen kørte ud fra en udkørsel. Det er virkelig de færreste der overhovedet overvejer at se sig for, de regner vel med at de andre holder tilbage. Det nåede bussen ikke og så giver det buler. Dog kører folk ikke så hurtigt i byen, så når der sker noget, er det mest bare noget blik der bliver bøjet. Jeg har dog også set et par cyklister der blev bøjet, de lærer aldrig at begå sig i trafikken. Forleden var der også en ældre dame med en klapvogn, der vadede direkte ud på vejen foran mig. Jeg fik bremset meget hårdt, så første fare var overstået. Hun kiggede dårligt på mig, men fortsatte bare. I det andet spor kom der en taxa, den passerede hende lige foran klapvognen. Havde hun gået lidt hurtigere, så var de begge blevet klippet, for taxaen så ikke ud til at ville stoppe.

søndag den 18. juni 2006

Visum og rødvin

I dag kunne jeg læse i avisen, om hvordan kineserne strømmer til Danmark med forretnings visum, udstedt på endda meget løst grundlag. Hvordan det så kunne tage langt over 3 måneder for at få behandlet vores sag, har jeg jo svært ved at forstå.
Jeg har igen skulle bruge hjælp fra udlændingestyrelsen, men har på forhånd opgivet. Jeg skrev først til min kommune, for at høre hvad vi skulle gøre, når vores barn bliver født. De skrev tilbage samme dag, at det ikke hørte under dem når vi boede i udlandet, men de havde videresendt min henvendelse til udlændingestyrelsen. Det er nu omkring 3 måneder siden og jeg har naturligvis ikke fået svar på noget som helst.
Hvis de bare et par timer om dagen, holdt op med at sortere den indkomne rødvin og ellers var i stand til at ramme "send" knappen i et mailprogram, så ville tingene være så meget lettere for dem selv. Da vi skulle have visum til min kone, ringede vi så mange gange for bare at høre om de overhovedet havde modtaget vores ansøgning. Ikke nogen som helst form for information kunne man få, andet end at man kunne prøve at ringe senere. Der var ca 30-40 minutters ventetid i en telefon sluse hver gang.

søndag den 11. juni 2006

Ny cykel med nummerplader

Vi har købt en cykel, endda til en fornuftig pris. Det er muligt at få en cykel til omkring 70 Kr, men man skal nok ikke regne med at den holder resten af livet. Vi betalte for cyklen, men vi skulle også betale for nummerplader og indregistrering. Det var ikke dyrt, men nu er både bil og cykel forsynet med nummerplader. Heldigvis ikke samme størrelse.
Jeg overvejer snart at oprette en hel sektion med vanvittige historier, for dem er der nok af. En kvinde stak af fra manden med alle pengene. Hun havde forinden lånt så meget hun kunne af naboerne, ved at fortælle historier fra de varme lande( det må jo så være her fra). Hun tog så til en anden by og spillede kort og havde det sjovt. Da hun løb tør for penge, så solgte hun datteren. Det kan man sagtens.
Børn bliver også stjålet og solgt, bare der er penge i det.

mandag den 5. juni 2006

De kære penge

Man oplever ting som folk normalt ikke kan tro på, jeg ville heller ikke selv, hvis det ikke var fordi jeg oplevede det.
For nogen er der bare ingen grænser, man har ikke skrupler over at snyde den nærmeste familie. En pige havde funder deres bankbog med opsparingen, så hun stak af fra manden med alle pengene. Desværre varede pengene ikke evigt og hun fik hurtigt brugt dem alle sammen. Så tog hun tilbage til manden, som var rigtig glad for at se hende igen. Han lavede straks en masse mad til hende og var meget glad. Hvis min kone stak af med alle pengene, brugte dem alle sammen og så kom tilbage, så tror jeg faktisk selv hun havde fået lov til at lave mad, hvis hun ville have noget at spise.
Der er et par gange nogen der har spurgt om de kan låne lidt penge af os. Min kone er heller ikke begejstret for det længere, for sandsynligheden for at vi får dem tilbage, er nok meget lille. Hendes familie er dog stik modsat, de vil hellere end gerne låne os penge hvis vi mangler noget. Vi har lige fået 2 millioner af hendes tante, vi skal bare passe på pengene i et stykke tid. Tanten stoler på os, så er pengene også ude af rækkevidde for hendes mand.
Jeg oplever tit at kineserne er tilfredse hvis de har lidt penge til at drikke risvin for og kan spille lidt kort. Langt fra alle er sådan, men på landet er folk tilfredse hvis de har nok til at de kan leve, så er der ingen grund til at arbejde hårdere.